Klik på billederne for at komme til varene

HUSK: Gratis fragt på dit køb hvis du bestiller Rick Simpsons bog, "Phoenix Tears", med i din ordre!

Rick Simpson bog

Pris: 245,00 DKK

Historie om Rick Simpsom. 

Citat: "Mit navn er Rick Simpson, og jeg er her for at fortælle dig om den mest værdifulde lægeplante kendt af menneskeheden - hamp.”

Husk at se alle vores varer under produkter

De fleste bliver overraskede over, at hampeplanten (Cannabis sativa) anvendes som fødevare. Vi hører stort set kun om, at hamp anvendes til udvinding af marihuana, fordi dens blade indeholder det psykoaktive stof delta-9-tetrahydrocannabinol (THC), samt til fremstilling af reb og tøj fra plantefibrene og papir fra stilken. Men både det ældste kinesiske skrift, Xia XiaoZheng, der er skrevet i det 16. århundrede f. Kr., og andre kinesiske optegnelser beskriver hamp som en af de primære kornsorter, der blev dyrket i oldtidens Kina.

Siden begyndelsen af den skrevne historie er dyrkning og brug af hamp også dokumenteret af en lang række andre store civilisationer udover Kina, bl.a. Indien, Sumeria, Babylon, Persien, Egypten og andre nationer i Mellemøsten, aztekerne og mayaerne i Sydamerika og indfødte kulturer i Nordamerika og Europa. Faktisk kan man sige, at over disse tusinder af år har hamp fulgt menneskeheden over hele verden - eller omvendt.

Fra et ernæringsmæssigt synspunkt er det afgørende punkt, at den spiselige del - kødet af de afskallede frø - ligner frø af andre dyrkede korn, herunder hvede og rug, og dermed ikke indeholder THC. Desuden er de arter af hampplanten, der bruges til fødevarer, udvalgt, så de generelt kun producerer små mængder THC. Disse fødearter vokser i tempererede klimaer og kan blive op til 14 meter høje - og som det gælder for andre kornsorter, kan frøene høstes på traditionel vis med en mejetærsker.

Moderne håndtering og afskalling af frø minimerer kontakten med bladenes harpiks, så selve frøene og den olie, nøddesmør og andre fødevarer, der fremstilles af frøene, er produceret med en THC-koncentrationen, der i mange tilfælde ikke kan spores og max. ligger på 1 mkg/g (ppm).

Næringsstoffer i hampefrø 

Det mest basale hampeprodukt er det afskallede frø. Desuden fremstilles store mængder hampefrøsmør, der minder om jordnødde- og andre former for nøddesmør, samt koldpresset hampefrøolie, hampefrømel og hampeproteinpulver. Disse produkter kan indtages alene, sammen med eller i stedet for andre kerner, frø, nødder og olier i gængse opskrifter.

Indholdet af næringsstoffer i afskallede hampefrø er 34,6% protein, 46,5% fedt og 11,6% kulhydrat. Den vigtigste egenskab ved hampefrø er, at de både dækker behovet for essentielle fedtsyrer i menneskets kost - linolsyre og alfa-linolensyre - og indeholder et komplet og afbalanceret supplement af alle essentielle aminosyrer.

Fedtstoffer i hamp
Sammenlignet med de fleste andre nødder og frø har afskallede hampefrø et relativt lavt fedtindhold (46,5%). Desuden har hampeprodukter et lavt indhold af kolesterol og et højt indhold af naturlige plantesteroler, der medvirker til at sænke kolesterol-niveauet.

Forholdet mellem de to fedtsyrer er 3,38 - hvilket ligger tæt op ad de 4,0, der anbefales til den daglige kost af de svenske og japanske myndigheder samt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

I modsætning til umættet fedt kommer kun 6,6% af det samlede antal kalorier i afskallede hampefrø fra mættet fedt - et tal, der står i skarp kontrast til de 13-14% mættede fedtkalorier, der er i moderne kost. Dette giver hampefrøolie et forhold mellem flerumættet og mættet fedt på 9,7 (forholdet ligger på 0,44 i amerikansk kost) og viser, at indtagelse af selv en lille mængde hampefrøolie dagligt kan bidrage væsentligt til at bringe denne kostmæssige ubalance tilbage mod de 1,0, der anbefales af et senatsudvalg.

Hampeprotein 
Udover essentielle fedtsyrer og et gunstigt forhold mellem umættet og mættet fedt er hampefrø en fremragende kilde til let fordøjeligt, glutenfrit protein. Dets samlede proteinindhold på 34,6 g/100 g er sammenligneligt med sojabønner og bedre end i nødder, andre frø, mejeriprodukter, kød, fisk og fjerkræ.

Hampeprotein giver et balanceret tilskud af de 10 essentielle aminosyrer. Et vigtigt aspekt ved hampefrøprotein er et højt indhold af arginin (123 mg/g protein) og histidin (27 mg/g protein), der begge er vigtige for vækst i barndommen, og de svovlholdige aminosyrer methionin (23 mg/g protein) og cystein (16 mg/g protein), der er nødvendige for korrekt enzymdannelse. Hampeprotein indeholder desuden relativt store mængder af forgrenede aminosyrer, der er vigtige for muskelstofskiftet.

Andre næringsstoffer 
Kulhydratindholdet i afskallede hampefrø er 11,5%, og indholdet af sukker er på 2%. 6% af kulhydraterne er i form af fibre. Fiberindholdet i hampefrømel er 40%, hvilket er det højeste for alle kommercielle former for mel. Udover at indeholde de basale næringsstofgrupper har hampeprodukter et højt indhold af antioxidanter (92,1 mg/1 00 g) i form af alfa-, beta-, gamma- og delta-tocopherol og alfa-tocotrienol, samt en lang række andre vitaminer og mineraler.

Hamp-Protein Complex til bevarelse af et godt helbred og tilsygdomsforebyggelse 
Det høje indhold af omega-6 og -3 fedtsyrer og det relativt høje indhold af plantesterolestere i hampefødevarer gør, at de har en gavnlig indvirkning på kredsløbet. Adskillige forsøg med mennesker og dyr har vist, at man ved at erstatte mættede fedtstoffer med flerumættede kan mindske risikoen for pludseligt hjertestop og fatal hjertearytmi samt reducere kolesterolindholdet i blodet og sænke den cellulære spredning i forbindelse med åreforkalkning.

Man har desuden fundet en positiv sammenhæng mellem et højt flerumættet/mættet fedtforhold - især når det omfatter linolsyre - og reduceret arteriel trombose. Desuden har de plantesteroler, af hvilke hampefrø indeholder 438 mg/100 g, vist sig at kunne reducere det samlede serumindhold af kolesterol med gennemsnitligt 10% og indholdet af LDL-kolesterol med gennemsnitligt 13%.

Man har også påvist, at flerumættede fedtsyrer (især GLA) er gavnlige til behandling af forskellige menneskelige kræftformer, og undersøgelser har vist, at plantesteroler kan beskytte mod kræft i tyktarmen, samt bryst- og prostatakræft.

Ud over betydningen af et rigtigt kostforhold mellem linolsyre og alfa-linolensyre til bevaring af sammensætningen af flerumættede fedtsyrer i de neuronale og gliale membraner har man påvist tab af flerumættede fedtsyrer i membranerne ved neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Desuden har der været teorier fremme om, at en kost med en passende balance mellem omega-6 og -3 fedtsyrer kan bidrage til at forsinke eller reducere de neurologiske virkninger af disse sygdomme. En fedtsyreblanding med et forhold mellem omega-6 og -3 fedtsyrer på 4 - hvilket er næsten identisk med hampefrøolie - har vist sig at forbedre livskvaliteten for Alzheimer-patienter.

Desuden har man påvist, at GLA er effektivt til behandling af ledegigt og aktiv synovitis (betændelse i ledhinden). Hampeprodukters indhold af GLA og D-vitamin kan bidrage til forebyggelse og behandling af osteoporose. Endvidere har tilskud af produkter, der indeholder essentielle fedtsyrer vist sig at være i stand til at behandle skællende hudlidelser, betændelse, for højt epidermalt vandtab, kløe og dårlig sårheling som følge af mangel på essentielle fedtsyrer. GLA har også vist sig at være gavnlig for atopisk eksem og psoriasis.

Hamp i kosmetik og forarbejdede fødevarer 
De essentielle fedtsyrers - og især GLA's - afgørende betydning for en sund hud gør hampefrøolie til et meget effektivt hudplejeprodukt. Dens fedtkomponenter gør det muligt at trænge gennem intakt hud og dermed give direkte næring til hudcellerne - og samtidig føre velgørende stoffer med sig ind i huden. Disse egenskaber har ført til produktion af en lang række kosmetiske produkter som sæbe, shampoo, lotion, læbebalsam, hårbalsam osv. (GLA-fedtsyrer forekommer også i Boragoolie kapsler).

Kort sagt er hamp et vigtigt element i vores kost, sundhed og hudpleje - og der er udsigt til, at planten kommer til at spille en væsentlig rolle i forebyggelse af sygdomme og dermed reduktionen af sundhedsudgifterne fremover.

Kilde: Helsenyt.com

HempFood c/o Valentin Import,  Mejlgade 86, 1, 8000 Aarhus C, Danmark, cvr 36323892 valentinimport@gmail.com. Tlf: 30 20 18 17.

Bankopl.: 3409 3409322638  Danske Bank

BIC/Swift: DABADKKK, IBAN: DK9630003409322638

HEMPFOOD - Naturens Glemte Fødevare

 

NYHEDER SE UNDER PRODUKTER

Du har 0 varer i kurven
I alt 0,00 DKK